Vi påvirkes alle af de åndelige kræfter, som er involveret i kampen for og imod det, vi beder om. Det siger sig selv, at når vi beder og er tæt på Gud, så bliver vi påvirket af ham og kommer til at opleve mere af hans væsen. På den anden side oplever vi også mere af dæmonernes virken, når vi beder for noget. Men fordi vi ikke er vant til at tænke på det og ikke får særlig meget undervisning om det, så tror vi tit at det kun er os selv, vores egne tanker, følelser og fornemmelser.
Det at bedømme ånder/se hvad der er i den åndelige verden er faktisk noget vi har naturligt i os, fordi vi er åndelige væsener. Vi er skabt til at relatere til andre åndelige væsener, idet Gud har skabt os til fællesskab med ham. Men det at bedømme ånder kan også være noget, Helligånden åbenbarer for os, når han giver os et konkret glimt ind i den åndelige verden.
Det er forskelligt fra person til person, hvor meget man naturligt opfanger. Dette skyldes, at vi alle har forskellige gaver og evner, samt at vi alle er formet forskelligt gennem vores konkrete opvækster. Nogle opfatter derfor rigtig meget og andre kun lidt. Dog kan vi alle sammen blive bedre til at opfange Helligåndens signaler, idet det først og fremmest er en træningssag.
Helligånden giver bl a indsigt i den åndelige verden på disse måder:
- Ved tanker: Skriftsteder, Sætninger som: «Jeg duer ikke», «Dette er håbløst», «Jeg gider ikke», Beskidte tanker
- Følelser: Skyldfølelse, apati, begejstring, sorg, glæde, vrede.. (Spørg Gud hvad det betyder. Fx: Betyder denne skyldfølelse, jeg mærker, at folket har noget synd, som ikke er bekendt, eller er det en falsk skyldfølelse, fjenden bruger for at holde folk væk fra Gud?)
- Billeder: Af demoner eller engle, af situationen ligesom den virkelig er, løsninger
- Intuitiv viden: Man ved bare, at sådan er det. Noget konkret viden eller en skråsikker fornemmelse.
- Fysisk: Hjertebanken, mavefølelse, smerte, åndebesvær, en særlig lugt.
Disse ting kan opleves bla når man beder for noget, når man kommer nye/forskellige steder, når nogen snakker om noget (for eksempel lige nu..!), når man møder forskellige mennesker.
Konkret i forhold til bøn: Vi tænker tit at sådanne tanker/følelser kun er vores egne, eller måske tænker vi slet ikke over det. Måske tror man bare at det er en selv, der lige pludselig er modløs, f.eks. og så kan man nemt komme til at holde tilbage, i stedet for at bruge det konstruktivt i bønnen. Når man bliver bevidst om, hvad der sker i en givet situation eller i en by eller ved et folk, så kan man gøre noget ved det! Det har vi nemlig fået autoritet til!
Som med alt andet , så spørger vi Gud hvad vi skal gøre og hvordan. Nogle gange leder han os til at konfrontere det direkte, til at tale imod det og kaste det ud i Jesu navn. Andre gange skal vi bede ind det motsatte. For eksempel hvis man oplever at det er en ånd af død i en situation eller et sted, så kan vi åbne op for livet, hvis der er modløshed, håb, hvis der er mørke, lys, hvis der er sorg, trøst eller glæde. Tit skal vi først lukke for det, som er negativt, og så åbne op for det som er positivt.Husk på Paulus ord: Den kamp, vi kæmper er ikke imod kød og blod, men mod åndsmagter. Derfor burde vi ikke blive så overrasket, hvis vi faktisk kommer i mærkbar kamp med åndsmagter. Det viser blot, at vi har fat i noget af det rigtige.
Lige meget om man virkelig oplever at bedømme ånder eller om det kun er en selv som har en dårlig dag, så er den rigtige respons at tage en viljesbeslutning om at engagere sig endnu mere i bønnen og at kæmpe igennem selv om det ikke er det som føles som det mest naturlige og behagelige..
