Matt 18:19-20 Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.Heri ligger nogle fantastiske løfter, og også en pegepind om at det er anderledes at bede sammen med andre end alene.¨
At bede i enhed er som at spille en symfoni – vi må stemme instrumenterne først. Det vil sige at vi lægger ned vores eget, vores ønsker, tanker og forventninger, og i stedet tuner ind på Helligånden og tager imod Guds noder. Alle har forskellige dele af melodien de skal spille, og til forskellig tid. Og for at det hele skal hænge sammen, er det nødvendigt med en dirigent. Det er den eller de som leder bønnemødet.Når vi kommer sammen med vores venner foregår vores samtaler vel ikke som dette: Først bliver vi enige om at vi i aften skal snakke om min søster, som har brækket benet, dernæst om de nye rygelove og og til sidst om bronsekampen. Derefter aftaler vi, at person 1 først skal sige alt han har på hjerte for alle tre emner, dernæst person 2 og til sidst person 3. Nej, og ville det ikke være forfærdeligt. Når venner kommer sammen springer samtalen naturligt fra person til person og fra emne til emne. Det de andre siger inspirerer mig til at sige noget om det samme emne - og sådan fortsætter det. Sammen får vi nye tanker og vi kommer alle sammen dybere ind i emnerne.
Desværre foregår det nogle gange på denne måde ved vores bønnemøder: Vi nævner vores bønneemner, og straks beder person 1 igennem hele listen og siger amen. Den næste gør nogenlunde det samme og sådan fortsætter mødet. Når jeg møder dette, så bliver jeg tit distraheret fra at bede. Enten bliver jeg så optaget af det jeg vil bede om det første emne, at jeg slet ikke hører resten af bønnen for de andre emner. Eller også får jeg bønner, jeg vil bede, ved fx første emne, men glemmer dem igen inden det bliver "min" tur. Desuden vil hver enkelt bøn ved sådanne møder ofte have en dalende kurve mod slutningen, og derfor vil alle nye bønner skulle starte fra nul og trække det hele i gang. Igen og igen og igen. Men hvis vi beder på samme måde som vi almindeligvis fører samtale, så vil vi få inspiration af hinanden. Da vil vi komme langt dybere ind i et emne, og opleve betydeligt større gennembrud.
At bede sammen er som at lægge puslespil: Alle har en brik, og alle brikker er lige vigtige for at gøre billedet komplet. Brikkene kan være: En bøn man skal bede, et emne gruppen skal bede for, en måde man skal bede på, en dans, en sang, en profeti, noget man som gruppe skal bekende, gråd, et billede, et skriftsted, en fornemmelse, osv. Nogle brikker er mere spændende end andre. Nogle brikker viser en hel detalje selv, fx et hus, en blomst, eller lignende, mens andre først bliver tydelige, når de placeres sammen med flere andre brikker med nogenlunde samme udseende (fx havet eller himlen). Muligvis tænker vi i bønnestunden, at min brik er uvigtig eller mindre spændende, hvis den ikke er tydelig i sig selv eller specielt spændende, men da er det alligevel ligeså vigtigt at bringe den frem. Ellers mister vi at se "himlen" eller "havet" tage form, når mange forskellige brikker bliver samlet. Billedets fuldendelse og helhed kræver jo netop, at alle dele kommer frem og bliver brugt.
At bede sammen er som at være et hundespand, der trækker en slæde: Hvis lederen skal trække alle de andre i tillæg til slæden, så kommer de ikke særlig langt. Det bliver grusomt tungt for lederen og kedeligt for alle andre. Vær derfor aktiv og træk din del af slædens vægt! Hvordan? Vær fokuseret, tag tanker til fange, lyt til de andre, bevæg dig, bed i tunger, sig «amen!» Og vigtigst af alt: Vær åben for at Gud vil tale til dig, og vær hurtig til at gøre og sige det, han beder dig om.
At bede sammen er som at spille volleyball. En af de vigtigste ting i volleyball er at holde bolden i luften. Altså: Vær klar til at kaste dig ind med bønner, ikke stå og vent i lang tid for at se om nogen andre gør noget. Man skal heller ikke holde på bolden. Hvis du beder frygtelig lange bønner, er det ikke så nemt for de andre at forblive nærværende og aktiv. Alle på holdet skal være involveret og klare til at gøre sin del for at få bolden over nettet.I 1.Kor 14: 33a læser vi: For Gud er ikke en uordens, men fredens Gud. Når vi beder sammen, er det vigtigt at vi alle sammen holder os til det tema som er opgivet, indtil lederen siger at vi skal gå videre. Hvis man får noget fra Gud, som er et nyt tema eller emne, så del det med lederen. Lederen bestemmer når det er på tide med nyt tema. Hvis lederen ikke tager det med i løbet af bønnestunden, så spørg Gud, hvad du skal gøre med det, du har fået. Måske har Gud delt det med dig, for at du selv skal bede det igennem senere. Du må meget gerne snakke med lederen efter mødet, hvis du ikke forstår, hvorfor han ikke brugte din del. Det er langt bedre at få et hurtigt svar end at din usikkerhed skulle holde dig fra at dele noget en anden gang!
Når du skal dele noget, enten det er med lederen eller gruppen, så del det kort og klart. Sig nok til at folk forstår det, men heller ikke mere. Vi er her for at bede, ikke for at snakke!
